Sådan lavede jeg om på mine museumsbesøg med ét prompt

Museer er fulde af kunst, du går forbi med ærbødig distance

Skilte med navne og årstal. Korte faktuelle tekster. Du læser, nikker, bevæger dig videre.

Du ser ingenting. Ikke rigtig.

Det er ikke mangel på interesse. Det er mangel på et glas der kan se med.

Mød Arturo Cynico

En sarkastisk kunstanmelder jeg har lavet i AI. En garvet kritiker med årtiers erfaring, der allerede har set alt og aldrig lader sig imponere.

Metoden er simpel: tag et billede af kunstværket. Arturo leverer sin dom.

To eksempler fra virkeligheden

Det gør mig faktisk mere opmærksom

Jeg kigger længere på hvert værk fordi jeg prøver at se hvad Arturo ville sige. Leder efter det absurde, det prætensiøse, det mærkelige.

Og i den proces ser jeg detaljer jeg aldrig ville have set, hvis jeg bare gik forbi med den sædvanlige ærbødige distance.

Kunsten er ikke forsvundet fordi jeg griner af den.